Victor Froholdt modtager store roser i Viaplay-studiet.
Victor Froholdt har taget portugisisk fodbold med storm, hvor han på rekordtid er blevet en af de absolut største profiler i ligaen.
Den talentfulde midtbanespillers fornemme præstationer er heller ikke gået ubemærket hen, og fodboldekspert Mikkel Beckmann har da også kun rosende ord til overs for den tidligere FCK-profil i programmet ‘Udlændingeservice’ på Viaplay.
– Han kører bare som en duracell-kanin, der er ikke noget med ham. Han scorer vanvittige mål, siger han med henvisning til det seneste mål, danskeren lavede mod Stuttgart.
– Det der presspil, han har, er fuldstændig på et nyt niveau, synes jeg. Så selvfølgelig er han varm, siger fodboldeksperten.
20-årige Victor Froholdt står i indeværende sæson noteret for 4 mål og 6 oplæg i 27 liga-kampe for FC Porto.