Kasper Hjulmand er overordnet set tilfreds med Bayer Leverkusens præstation i Champions League.
Kasper Hjulmand og Bayer Leverkusen mødte tirsdag aften deres overmand i Champions League, da Arsenal ekspederede tyskerne ud af turningen med en samlet 3-1 sejr.
På trods af Bayer Leverkusens Champions League-exit, så er Kasper Hjulmand dog overordnet set tilfreds med sit holds præstation i turneringen.
– Vi har fået en utrolig mængde vigtig erfaring fra disse tolv kampe – især de unge spillere.
– Vi er ikke så langt fra, som det måske føles lige nu. Vi er blevet bedre og bedre gennem turneringen.
– Vores mål er på længere sigt at lukke afstanden til topholdene, siger han ifølge klubbens hjemmeside.