Philip Billing bekymrer sig ikke om FC Københavns hjemmebanefordel i pokalfinalen.
FC Midtjylland spillede sig søndag aften i pokalfinalen med en samlet 2-1 sejr over AGF.
Og i finalen venter FC København, der kommer til at have en hjemmebanefordel, da pokalfinalen skal spilles i Parken.
Det er dog ikke noget, som bekymrer FCM-stjernen Philip Billing.
– Ej, jeg er sgu ligeglad. Det er Parken, og det er et fedt sted at spille.
– Det er det stadion, hvor der er flest fans, og at have et fyldt stadion med god stemning og godt vejr glæder jeg mig pissemeget til, siger Billing.