En opsigtsvækkende transfer kan være på vej i dansk fodbold.
Gammel kærlighed ruster ikke, og nu kan FC København og Mathias Zanka Jørgensen være på vej mod endnu en genforening.
Ifølge bold.dk, så er de to parter lige nu i dialog om en kort aftale til den aldrende midtstopper, som skal være med til at vende den synkende skude i hovedstaden.
Foruden de sportslige problemer på grønsværnen, så er FC København også havnet i gevaldige problemer på deres stopper-position, hvor Pantelis Hatzidiakos sidder ude med karantæne, mens Junnosuke Suzuki var ude af seneste opgør mod OB med en skade.
Samtidig valgte man i vinter at udleje Munashe Garananga til skotske Hibernian.
35-årige er lige nu klubløs, efter han for nylig fik ophævet sin kontrakt med MLS-klubben LA Galaxy.