The perfect guide to the casino

Eriksen afslører: Et eksotisk eventyr var aldrig i tankerne

Christian Eriksen fortæller, at det aldrig var i hans tanker at skifte til en klub udenfor Europa.

En af sommerens største transfersagaer set med danske briller var uden tvivl Christian Eriksens fodboldfremtid, efter hans kontrakt med Manchester United udløb i udgangen af juni måned.

Der skulle dog gå cirka to og en halv måned, før Christian Eriksen fandt sin nye klub i form af Bundesliga-klubben Wolfsburg, og undervejs blev den danske playmaker sat i forbindelse med adskillige klubber.

Interessen var da også stor for Eriksen – også på nogle mere eksotiske destinationer, men de var aldrig i den danske landsholdsstjernes overvejelser.

– Jeg har kun tænkt på, jeg ville fortsætte min karriere i Europa.

– Fodboldmæssigt har mine tanker været en top-5 liga, så jeg kan fortsætte på landsholdet og på den måde have mulighed for at spille VM.

– Det har været langt højere prioritet hos mig frem for en eksotisk oplevelse, som jeg havde mulighed for, siger Christian Eriksen.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top