Mikel Arteta bliver i Arsenal mange år endnu.
Den engelske storklub har nu officielt sikret den spanske manager på en ny lang kontrakt, der holder ham på Emirates Stadium frem til 2030.
Aftalen kommer efter en sæson, hvor Arteta førte Arsenal til klubbens første Premier League-mesterskab i 22 år.
Samtidig nåede London-klubben helt frem til Champions League-finalen.
Den store succes bliver nu belønnet økonomisk.
Ifølge flere engelske medier får Arteta en markant lønforhøjelse, der gør ham til den bedst betalte manager i Premier League.
Der er forskellige meldinger om det præcise beløb, men The Times skriver, at aftalen samlet kan være mere end 20 millioner pund værd om året.
Arteta har stået i spidsen for Arsenal siden december 2019.
I sine første år i klubben blev spanieren flere gange kritiseret efter svingende resultater, men Arsenal valgte at holde fast i projektet.
Siden har han bygget holdet op til igen at kæmpe med blandt Europas bedste.
Sidste sæsons mesterskab blev kulminationen på udviklingen, mens Arsenal også nåede Champions League-finalen, hvor Paris Saint-Germain vandt efter straffesparkskonkurrence.
Artetas nye aftale sender samtidig et klart signal om Arsenals langsigtede planer.
Klubben arbejder også på nye kontrakter til flere af truppens største profiler og ønsker at holde stammen samlet omkring den spanske manager.
Arteta har tidligere gjort det klart, at han ønsker at blive i Arsenal.
Nu har han papir på fremtiden helt frem til 2030.