Den portugisiske stjernetræner uddeler store roser til Victor Froholdt.
Danske Victor Froholdt har fået en drømmestart i FC Porto, hvor han på rekordfart er blevet en af de største profiler på i den portugisiske storklub.
Det er heller ikke gået ubemærket hen hos José Mourinho, der for nylig blev ansat som ny træner i Benfica, og som søndag aften står over for netop FC Porto og Victor Froholdt.
– Han er en rigtig god spiller. Han er en spiller, jeg kendte – ikke særlig godt – men jeg har lagt mærke til ham.
– Han har fantastiske fysiske evner, han kan komme ind i feltet, han er farlig på alle niveauer, og det er en rigtig god tilføjelse til FC Porto.
– Han er blevet rigtig godt integreret på holdet, hvilket gør, at han kan sætte sig selv i scene, siger Jose Mourinho.
Opgøret mellem FC Porto og Benfica bliver fløjtet i gang klokken 22.15 dansk tid.