Daniel Wass brænder for at spille, men han accepterer Steve Coopers beslutning om at udelade ham fra startopstillingen.
Læs også: Havde ingen tiltro til Frederik Birk: ‘Fra dag ét ventede jeg bare på, han blev fyret’
36-årige Daniel Wass var en af de sikreste spillere i startopstillingen under Frederik Birk, men nu er der altså kommet en ny sherif i byen ved navn Steve Cooper, og han har allerede lavet flere ændringer i Brøndby IF.
Det har også betydet, at Daniel Wass har startet ude i de seneste to kampe, hvor det samlet set kun er blevet til 29 minutters spilletid.
Og efter søndagens opgør mod AGF lagde den rutinerede midtbanespiller ikke skjul på, at han gerne vil spille, men at han samtidig accepterer Steve Coopers beslutning.
Læs også: Kæk FCK-spiller: Sender stikpille til Brøndby inden derby
– Det har været en fin tid. Vi har haft en masse ændringer og nye spilsystemer, så det har været fint. Det er klart, at man vil gerne spille, men jeg accepterer og respekterer trænerens beslutning, og så må jeg jo prøve at gøre mit, når jeg kommer ind, siger Wass, der ikke er bekymret over sin rolle i de to første kampe.
– Jeg hviler i mig selv, og jeg skal nok komme ind og spille igen.
– Jeg beviser mig jo hver dag til træning, og så er det op til træneren at stille det hold, han synes er bedst.
– Lige nu sidder jeg ude, og så må jeg acceptere det, og det gør jeg også. Jeg er her for at støtte klubben og mit hold, og så skal jeg gøre det, når det er min tur, siger Daniel Wass.
Læs også: Tidligere Brøndby-stjerne afslører: Takkede nej til 50 millioner kroner