Roony Bardghji takker for sin tid i FC København forud for sit skifte til FC Barcelona.
Roony Bardghji står over for et gigantisk skifte til FC Barcelona, og nu vinker han officielt farvel til FC København i en video på det sociale medie Instagram.
– FC København-fans. Efter fem år i klubben er det tid til at sige farvel. Det er tid til at tage et nyt skridt. Tak for alt.
– Klubben betyder meget for mig. Jeg har været her i næsten fem år og har fantastiske minder.
– Mit yndlingsmoment må være Manchester United-kampen på hjemmebane med den fantastiske atmosfære, hvor jeg scorede det afgørende mål. Det er det bedste øjeblik i FCK-trøjen, siger Roony Bardghji i videoen, inden han sender en tak til FC Københavns fans.
– I har altid været bag mig i både gode og dårlige tider, og det vil jeg aldrig glemme. I vil altid stå mit hjerte nært, lyder det fra Roony Bardghji.