The perfect guide to the casino

Neestrup om torsdagens kamp: Det er typisk tysk

Sådan lød det fra FC Københavns cheftræner Jacob Neestrup, da han onsdag på pressemødet i Parken blev bedt om at karakterisere FC Heidenheim – modstanderen i torsdagens første Conference League-playoff-opgør.

Den tyske Bundesliga-klub er ifølge Neestrup kendetegnet ved en aggressiv spillestil, højintensivt pres, mand-mand-opdækning og farlige omstillinger. Men han ser samtidig muligheder for sit eget hold.

– De efterlader også nogle rum, som vi kan udnytte, hvis vi rammer vores niveau, siger Neestrup.

Ved sin side havde han FCK’s rutinerede midtbanespiller Thomas Delaney, som også delte sine tanker om den tyske modstander. Selvom han aldrig har stået over for Heidenheim før, kender han tysk fodbold indgående fra sin tid i Werder Bremen, Dortmund og Hoffenheim.

Den erfaring fik ham til at advare sine holdkammerater om, at de står over for en anderledes og uvant udfordring.

– Jeg har stor respekt for dem. Det er en klassisk tysk klubhistorie – et hårdtarbejdende hold med en stærk kerne af spillere, der har været med hele vejen.

– Tænk Union Berlin, hvor værdierne er i orden, og mentaliteten er benhård – noget, vi måske ikke så ofte møder i Superligaen.

– Selvfølgelig har de svagheder, og vi skal udnytte dem, men det bliver bestemt ikke nemt. Når man som dansker ikke er vant til at spille mod den type hold, kan det være en svær opgave. Jeg har selv prøvet at tabe til mindre klubber i Bundesligaen, siger Delaney.

Neestrup er helt på linje med Delaney og understreger, at kampen bliver speciel, fordi Heidenheim repræsenterer en stil, som FCK sjældent møder i den hjemlige liga.

– Det, som Thomas rammer spot on, er, at vi står over for noget, der er så ultimativt anderledes end det, vi normalt spiller imod i Superligaen.

– Det er ikke en type modstander, vi er vant til at møde hver uge, og derfor kan det blive en rigtig svær opgave, konkluderer Neestrup.

FC Heidenheim indtager i øjeblikket 16. pladsen i Bundesligaen, og opgøret i Parken fløjtes i gang torsdag kl. 21.00.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365