The perfect guide to the casino

Qatars landshold lokker kroat med rekordløn – kan potentielt blive bedst betalt træner nogensinde

Siden 2017 har Zlatko Dalic stået i spidsen for det kroatiske landshold, men nu kan den 58-årige træner være på vej mod en ny, økonomisk lukrativ udfordring.

Ifølge det kroatiske medie 24sata har Qatar genoptaget jagten på Dalic og præsenteret ham for et tilbud, der kan gøre ham til verdens bedst betalte landstræner.

Allerede i efteråret var Dalic til møde med Qatars fodboldforbund, hvor han blev tilbudt en årsløn på mellem 37 og 45 millioner kroner – en markant lønforhøjelse i forhold til, hvad han tjener som kroatisk landstræner. Dengang takkede han dog nej.

Nu er Qatar imidlertid vendt tilbage med et endnu mere opsigtsvækkende tilbud: De har fordoblet lønnen og tilbyder nu Dalic et beløb i omegnen af 75-90 millioner kroner årligt. Hvis han accepterer, vil han overhale den nuværende bedst betalte landstræner, Englands Thomas Tuchel, der tjener 54 millioner kroner om året.

Foruden den økonomiske gevinst vil Dalic også få betydelig indflydelse på Qatars fodboldstruktur. Han vil ikke blot stå i spidsen for A-landsholdet, men også have afgørende medbestemmelse over træneransættelser på ungdomslandsholdene og andre strategiske beslutninger i fodboldforbundet.

Zlatko Dalic har kontrakt med Kroatien frem til VM i 2026, men 24sata spekulerer i, at han måske kan forlade posten allerede efter Nations League-kampene i marts. I så fald skal Kroatien finde en ny træner til at lede holdet gennem den kommende VM-kvalifikation.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365