Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: FC København kan lave vanvidssalg: Stenrig storklub vil betale 100 mio. kroner for Mohamed Daramy
Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, afviser ikke, at stjernemålmanden David de Gea kan ende på bænken i de afgørende kampe i Premier League efter flere fejl.
David de Gea tjener godt og vel tre millioner kroner om ugen, men den spanske målmand bliver ved med at begå fejl, der giver modstanderne det, som Manchester United-keeperen skal forhindre: Mål.
I denne sæson har David de Gea været ansvarlig for mål mod Crystal Palace, Watford, Everton, Tottenham og senest mod Chelsea i FA Cup-semifinalen. Og nu tyder noget på, at manager Ole Gunnar Solskjær er parat til at smide ham på bænken.
Læs også: FC København-emne skifter til italiensk klub for 13 millioner kroner
– Nej, for jeg vil ikke svare på det, lød Ole Gunnar Solskjærs svar på et spørgsmål om, hvorvidt han overvejer at skifte ud på målmandsposten.
– Vi står sammen som en gruppe. Det gør vi onsdag, og det gør vi igen på søndag. Hver eneste position i denne klub er vigtig, og derfor er den hele tiden oppe til diskussion. Til næste sæson skal vi igen træffe nogle beslutninger, og vi gør det, som er bedst for holdet og for klubben, sagde Ole Gunnar Solskjær ifølge Manchester Evening News.
Læs også: FC Midtjylland gør det igen: Sætter ild til Twitter med provokerende opslag
David de Gea fik pladsen mod Chelsea, selvom den argentinske reserve, Sergio Romero, har stået i de fire foregående runder i FA Cup’en. Og spanieren kvitterede altså med at kludre i det i kampen, som Manchester United tabte 1-3 (du kan se højdepunkter og mål på videoen øverst på siden).
Manchester United møder i de to sidste kampe i Premier League West Ham på hjemmebane og Leicester på udebane. Der skal mindst fire point til, for at Manchester United kan være sikre på at komme i top-4 – og dermed i næste sæsons Champions League.
Læs også: Ekspert med kryptisk melding: Jores Okore laver Superliga-skifte
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.