Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Lionel Messi truer med Barcelona-exit: Vil til engelsk gigant på fri transfer
Manchester United har i de seneste to transfervinduer prøvet at hente forstærkninger til angrebet, men uden det store held. Nu skulle der dog være lys forude.
I sidste sommer solgte Manchester United Romelu Lukaku til Inter, og selvom man sidenhen ikke har fortrudt det salg, har man mere fortrudt, at man aldrig hentede en erstatning til klubben. Det gjorde man så midlertidigt i vinterens transfervindue da man lejede Odion Ighalo, men han skal efter alt og dømme ikke fortsætte i Manchester United til næste sæson.
Læs også: WHAT! Adama Traore kan skifte til La Liga-gigant til sommer
Derfor vil man igen være tyndt besat på toppen, men det er Manchester United klar til at ændre på til sommer. Sådan lyder det fra flere engelske medier herunder Daily Record. Netop Daily Record melder om, at Uniteds nye angriber allerede er fundet, og prisen skulle også være nogenlunde fastsat.
Ifølge mediet er der tale om den 23-årige franskmand Moussa Dembélé, der til dagligt tørner ud for Olympique Lyon. Den unge angriber kom til Lyon i 2018, og har sidenhen scoret 39 mål og leveret 12 assists i 82 kampe. Mere imponerende er det dog, at han startede 2020 ud med at score i sine første syv kampe, men selvom hans kontrakt først udløber til sommeren 2023, har Lyon-præsidenten, Jean-Michel Aulas, afsløret, at klubben er klar til at sende Dembélé til England.
– Vi har allerede en række bud på vores spillere forud for sommeren. Vi sælger spillerne, der ønsker et skifte, til den klub, de ønsker at skifte til, lyder det fra Aulas.
Læs også: Kasper Dolberg er den bedst betalte spiller i OGC Nice: Se hans lønseddel her
Prisen på Moussa Dembélé er 60 millioner pund eller omkring 522 millioner kroner, men Manchester United er ikke den eneste interesseret klub, og derfor handler det om at handle hurtigt, hvis Dembélé skal ende i Manchester.