Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: Afsløret: Her er Zlatan Ibrahimovic’ nye klub
Brasilianske Flamengo vandt som ventet over Al Hilal fra Saudi-Arabien i semifinalen ved VM for klubhold og kan nu møde Liverpool i finalen.
Salem Al-Dawsam bragede ellers Al Hilal foran efter små 20 minutters spil af tirsdagens semifinale, men i anden halvleg løb brasilianerne fra de asiatiske mestre.
Giorgian De Arrascaeta udlignede efter fire minutters spil af anden halvleg, og med et lille kvarter igen scorede Bruno Henrique på hovedstød efter oplæg fra Rafinha.
Læs også: PSG vil gøre ALT for at beholde verdensklasse-spilleren: Se deres monstertilbud til Mbappé
Mod slutningen var Al Hilals Ali al-Bulaiji uheldig og scorede selvmål til slutresultatet 3-1 til Flamengo.
Det betyder, at de sydamerikanske mestre er klar til finalen, hvor de skal møde vinderen af onsdagens semifinale mellem engelske Liverpool og mexicanske Monterrey. De to klubber repræsenterer henholdsvis Europa og Nord- og Mellemamerika.
Læs også: Jan Bech om Daniel Agger: Han valgte Brøndby frem for Barcelona
Til dato har samtlige finaler i VM for klubhold stået mellem de sydamerikanske mestre og de europæiske mestre. Og vinderne af den europæiske Champions League har vundet de seneste seks finaler.
Finalen spilles lørdag.
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.