Hobro sikrede sig tre vigtige point i bundstiden i ydmygelsen af OB i 3-2 sejren, pĂĄ mĂĄl af bl.a. Emmanuel Sabbi og et selvmĂĄl af Alexander Ludwig.
Der var lagt op til et brag af en bundkamp i denne eftermiddag, hvor Hobro tog imod OB i kampen om at komme væk fra bunden, hvor de to hold lå side om side.
OB kom bedst ud til kampen, hvor de fra start satte sig på spillet, mens hjemmeholdet stod langt tilbage i banen. Fynboerne havde et par gode muligheder i starten af kampen, hvor bl.a. Anders K Jacobsen og Mathias Jørgensen havde et par gode scoringsmuligheder.
Stik imod chancer og spil var det alligevel Hobro der scorede kampens første mål. Mathias Haarup kastede et langt indkast ind mod feltet, hvor Amankwah headede bolden videre bagerst i feltet, hvor Emmanuel Sabbi dukkede op og scorede til 1-0.
OB forsøgte at svare igen med det samme, men et boldtab på midten blev opsnappet af Emmanuel Sabbi, der med retning mod mål satte flere modstandere på sin vej for så til sidst at fuldende sin fantastiske solotur med at udplacere Sten Grytebust i målet. To mål på kun 3 minutter fra den unge amerikaner og dermed 2-0 til Hobro efter en lille halv times spil.
Ydmygelsen blev total 10 minutter før pausen, da Sabbi igen drev bolden frem, hvor han fandt Edgar Babayan, der bragede bolden mod mål, som Grytebust reddede i første omgang, men uheldigvis for OB ramte bolden ud i Alexander Ludwig, der rettede bolden i mål og blev noteret for et selvmål til stillingen 3-0.
OB fik chancen for at komme tilbage i kampen blot få minutter inde i 2. halvleg på et straffespark. Julius Eskesen sendte et frispark i feltet, som Alexander Ludwig kom først på, hvorefter Jesper Rask væltede ham omkuld. Det gav OB et straffespark, som indskiftede Rasmus Festersen skulle tage sig af, men en god redning af Rask holdt OB-angriberen fra at score.
Fynboerne fortsatte trods det brændte straffespark med at presse på, men lige lidt hjalp det. Anders K Jacobsen havde bl.a. et godt forsøg, men Jesper Rask var tydeligvis en mur i målet i dag.
Hobro var meget komfortable med at stå lavt og få tiden til at gå, imens OB forgæves forsøgte at kombinere sig igennem den solide Hobro-defensiv. Med et kvarter igen fik OB langt om længe reduceret, da Nicklas Helenius bragede et frispark direkte i kassen til 3-1.
Gæsterne fastholdte presset efterfølgende med mere direkte spil. To minutter inde i overtiden fik Rasmus Festersen reduceret efter en nedfaldsbold i feltet, som han flugtede i kassen til 3-2. OB forsøgte desperat til sidst, men Hobro holdt sejren hjem.
OB er nu isoleret i bunden med bare et point efter fem kampe, mens Hobro kom op pĂĄ fire point med 3-2 sejren i dagens kamp.