Kylian Mbappé viser sig fra sin generøse side.
Som 19-årig mangemillionær og superstjerne vil de fleste formentlig bruge deres penge på dyre biler, tøj og andre luksusvarer, men ikke Kylian Mbappé.
Han har nemlig doneret hele sin VM-bonus til organisationen Premiers de Cordée, der hjælper handicappede børn med muligheden for at dyrke sport.
Den unge PSG-stjerne er ambassadør for organisationen, og ifølge sportsavisen L’Equipe, så har han altså doneret hele sin VM-bonus til organisationen.
Mbappé havde før VM-semifinalen doneret sin foreløbige VM-bonus på 200.000 kroner per kamp til organisationen, og med de syv kampe som Frankrig spillede under VM-slutrunden, så beløber det sig altså til 1,4 millioner kroner.
Det er dog ikke alt. For Foruden kampbonusen har hver af de franske spillere modtaget ca. 2,2 millioner kroner for VM-triumfen, og dette beløb har den 19-årige superstjerne også sendt videre til organisationen.