Fernando Torres rykker til japansk fodbold.
Fernando Torres har denne sommer sagt farvel til hjerteklubben Atletico Madrid. Der har været uvished om, hvor han ville fortsætte karrieren, men nu har han fremtiden på plads.
På et pressemøde afslører han således, at han fortsætter karrieren i den japanske klub Sagan Tosu.
Han følger således i fodsporene på Andres Iniesta, der tidligere på sommeren også rykkede fra La Liga til japansk fodbold. Iniesta skal tørne ud for Vissel Kobe.