Rafael van der Vaart har forladt FC Midtjylland, og han træner i øjeblikket med hos PEC Zwolle, men endnu har han dog ikke fået en kontrakt i klubben.
Rafael van der Vaarts eventyr i FC Midtjylland var direkte rædselsfuldt, og han endte blot med otte minutter på banen i den forgangne sæson.
Læs også: Argentinsk kaos efter VM-exit: Landstræneren fyret og stjernen stopper med øjeblikkelig virkning
Den 35-årige hollænder fik derfor ikke forlænget sin aftale, der udløb i denne måned, men han har tidligere åbnet for at blive i Danmark.
Nu har han dog taget turen til Holland, hvor han i disse dage træner med PEC Zwolle, hvilket klubben oplyser på deres hjemmeside.
Læs også: BT: Dansk VM-stjerne sat til salg i sin klub
Rafael van der Vaart har endnu ikke fået en kontrakt i det hollandske, hvorfor han ikke er spilleberrettiget for dem. Et skifte til en dansk klub kan derfor fortsat ske.