Den engelske stjerne gav en noget kontroversiel jubelscene efter hans mål mod Tottenham. Men når sønnen efterligner jubelscenen i skolen, er det slut med dén jubelscene.
Da Wayne Rooney lavede skyggeboksning efter sit mål mod Tottenham, gik videoklip af jubelscenen viralt. Dette skulle ses i lyset af en anden video der gik viralt, efter Phil Bardsley havde knock-outet angriberen.
– Min kone hentede ham fra skole og så, at han lavede jubelscenen i klasseværelset. Jeg kan forsikre om, at jeg ikke laver den jubel igen, udtalte Rooney på et pressemøde ifølge Daily Mail.
– Jeg ser dog ikke jubelscenen som det store problem. Jeg talte med van Gaal om det, og han var af samme holdning. Hvis jeg følte, det var forkert, ville jeg undskylde det, men det er et overstået kapitel for mig.
Rooney har dog modtaget en del sjove kommentarer efter den kontroversielle jubelscene.
– Der har været lidt drillerier både ved United og her på landsholdslejren, men det er, hvad man kan forvente. Det er en gruppe drengerøve.
Rooney og resten af det engelske landshold spiller i aften hjemme mod Litauen klokken 20:45.