Yerry skiftede i går Barcelona ud med Everton – nu forklarer han hvorfor.
Deadline-day bød i går på en spændende handel, der sendte Barca-forsvaren Yerry Mina til Everton, som sikrede sig forsvarskæmpen for cirka 225 millioner kroner.
Skiftet kom måske som en overraskelse for nogen, men nu forklarer den 23-årige colombianer meningen med skiftet.
– Det er vigtigt, at klubben ønsker at kæmpe for noget, og det er derfor jeg er her, udtaler Yerry Mina ifølge Everton TV.
Mina uddyber:
– Jeg har fulgt Premier League længe. Det er den bedste liga i verden, og det er en fantastisk mulighed for mig, og jeg glæder mig til at konkurrere her.
– Jeg kender til Evertons spillere, og jeg ser frem til at kunne spille med mit nye hold. Jeg har snakket meget med træneren, og jeg kender til hans passion for Everton og hans stræben efter at være succesfuld. Jeg er også fast besluttet på at gøre mit bedste for Everton, slutter forsvarsspilleren.