The perfect guide to the casino

Ydmyget af dansker: Tidligere Brøndby-stjerne raser – ‘Som træner ville jeg føle mig forrådt’

Den tidligere Brøndby-stjerne Khalid Boulahrouz har ikke mange rosende til overs for det hollandske U21-mandskab. 

Det danske U21-landshold leverede søndag en fremragende præstation, da de slog et stjernespækket hollandske U21-landshold med 2-1 under EM-slutrunden.

Det var med danske briller et forrygende resultat, men man ser selvsagt lidt anderledes på det i Holland, hvor kritikken hagler ned over de unge stjerner.

Den tidligere Brøndby-stjerne Khalid Boulahrouz, der nu er tv-ekspert hos Ziggo Sport, var således ikke bleg for at uddele verbale øretæver til især Ian Maatsen, der til dagligt slår sine folder i Aston Villa – og som blev kørt godt rundt af danske Isak Jensen ved Danmarks scoring til 2-1.

– Han har ingen kontrol over situationen, har slet ikke styr på bolden og bliver nemt udspillet. Så halter man efter, men det hele starter med ham. Det er for nemt, siger Khalid Boulahrouz på Ziggo Sport og tilføjer:

– Han bør virkelig skamme sig. Han har været involveret i tre mål imod i to kampe. Han spiller fodbold, som om han spiller fodbold i parken. Det er ikke muligt. Jeg håber, at Maatsen undskylder i aften og siger: Jeg skal hvile og sove, men ikke have noget at spise. Det fortjener jeg ikke. Som træner ville jeg føle mig forrådt, lyder den hårde kritik fra den tidligere Brøndby-profil.

OVERSIGT

bet365