Will Griggs scoring ti minutter før tid var nok for Wigan.
Manchester City har været ganske suveræne i denne sæson, men her til aften blev de sendt ud af FA Cup, da de måtte se sig slået med 1-0 af Wigan på udebane.
I slutningen af første halvleg blev Citys Fabian Delph udvist efter en voldsom tackling, og ti minutter før tid fik den nordirske angriber Will Grigg – der blev kult under EM på grund af en vis sang – sat den afgørende scoring i kassen.
Manchester City havde bolden op mod 80 procent i opgøret, men det kom der altså ingen scoringer ud af.