Kamil Wilczek har ikke tænkt sig at juble over hans egne scoringer i dag.
Her til eftermiddag brager FC København og Brøndby IF sammen, men denne gang spiller polske Kamil Wilczek for førstnævnte, som han skiftede til i sidste måned.
Hvis han scorer i dagens kamp skal Brøndby-fansene dog ikke forvente, at han gør det onde ved dem og jubler over scoringen.
– Min eneste ærgrelse er, at stadionet ikke bliver fyldt. Der er begrænsninger på grund af coronapandemien. Atmosfæren til et derby er altid fantastisk, siger Wilczek til Sportowe Fakty.
– Det er usandsynligt, at udebanefans vil bifalde mig, men jeg vil ikke provokere nogen. Hvis jeg scorer et mål i den næste kamp, vil jeg ikke gøre et stort nummer ud af det eller gå amok i glæde.
Læs også: Er dét Brøndby-bomben? KÆMPE fan-favorit på vej tilbage til Vestegnen
– Jeg vil ikke skændes med nogen. Jeg havde en god tid i Brøndby, og jeg respekterer klubben. Men jeg har målsætninger og ambitioner.
– Jeg kan ikke lide at komme i medierne, og jeg har aldrig villet lande på forsiden. Jeg traf beslutningen helt bevidst. Da tilbuddet kom, tænkte jeg på fordele og ulemper, og jeg vidste, at det ville være et unikt skifte.
Læs også: Blev købt som den helt store stjerne: Nu overvejer Brøndby at købe ham ud af aftalen
– Der var ikke mulighed for at vende tilbage til Brøndby, FC København ville have mig, og jeg valgte ambitionerne. Jeg vil vinde det danske mesterskab og spille i turneringer. Det har jeg savnet, siger Wilczek.
32-årige Kamil Wilczek scorede 92 mål i 163 kampe for Brøndby.
VIDEO ØVERST I ARTIKLEN: Officielt: Tidligere FCK-angriber skifter til Brøndby – se da han scorede for FCK mod Brøndby her.
Du kan se meget mere til Oddsprofit lige her.