Daniel Wass var ikke bleg for at indrømme sin fejl efter aftenens kamp mod FC Nordsjælland.
Brøndby IF gæstede mandag aften Right to Dream Park, og her fik de blå-gule fra Vestegnen en forfærdelig start på opgøret, da Daniel Wass smed bolden væk midt på banen, og det resulterede altså i en 1-0-føring til hjemmeholdet.
Efter slutfløjt var Wass da heller ikke bleg for at indrømme sin fejl, som endte med at koste dyrt.
– Jeg fik bolden inde i midten, og jeg synes egentlig, at jeg havde godt styr på, hvor FCN-spilleren var henne.
– Sådan er det. Det er en fejl af mig, og selvfølgelig må det ikke ske. Det bliver desværre straffet sådan noget.
– Jeg er selvfølgelig ked af, at jeg laver sådan en fejl, siger lyder det afslutningsvis fra Wass i et interview med Viaplay.
Med aftenens resultat har Brøndby nu 30 point efter 24 spillerunder, mens der er seks point op til Randers FC på femtepladsen.