Danmark-Skotland optakt
Af Michael Kjærbøl er fodboldforfatter og formand for det fodboldhistoriske Gandil-Selskabet
”Der er skotter i byen”. Sådan gik rygtet som en løbeild gennem København, når der var Stævneopgør i maj, og de grænseløst beundrede klubber og spillere fra den nordligste del af Storbritannien kom på besøg.
Skotsk fodbold havde en nærmest mytisk heltestatus i dansk fodbolds barndom. Det var således den berømte amatørklub Queen’s Parks skelsættende besøg i København i 1898, der satte en rivende udvikling i gang i fodbolden herhjemme. Skotterne spillede short passing i højt tempo, mens de teknisk og taktisk underlegne danskere styrtede rundt efter bolden i det suveræne skotske afleveringsspil. De to kampe mellem DBU’s udvalgte og skotterne lagde kimen til en konceptuel udviklingsproces i dansk fodbold, hvor klubberne og landsholdet spillede efter de ”skotske principper”.
I 1922 fik piben imidlertid en noget anden lyd, da Glasgow Rangers – på det tidspunkt et af verdens stærkeste klubhold – kom på besøg i København. Det udviklede sig uhyre dramatisk.
Rangers havde et kolossalt stærkt mandskab, der på det tidspunkt tilhørte de absolut bedste i verden. Og så havde de den overmåde populære Carl Skomar’ Hansen – Danmarks første professionelle fodboldspiller – i truppen. Man havde aftalt at spille tre kampe. Skotterne spillede de første to imod forskellige udvalgte hold, og vandt ret let med 1-0 og 3-0. Carl Hansen scorede to gange i kamp nummer to. Men han var ikke med i det tredje opgør – hvor alting gik galt.
Skotterne opførte sig skandaløst over for kampens dommer, Einer Ulrich, og spillede uhørt brutalt. Det hele endte med, at der opstod slagsmål mellem gæsterne og opbragte tilskuere, og Rangers-truppen måtte flygte over hals og hoved og forskanse sig i omklædningsfaciliteterne, for ikke at blive lynchet. Optrinnet satte en mørk skygge over et ellers nærmest symbiotisk forhold mellem de skotske læremestre og de danske elever.
Landskampsbrag
Når det danske landshold fredag aften tørner sammen med det skotske, så er det 19. gang de to lande mødes. Spøjst nok er de indbyrdes opgør aldrig endt uafgjort. Skotterne har vundet 11 og danskerne 8.
Historisk set har det sjældent gået helt stille af sig, og der har været nogle gedigne brag imellem.
I 1932 mødtes de to lande for første gang i en officiel landskamp. Men DBU ville ikke spille imod professionals, så Skotland mødte op med deres amatørlandshold. Det blev en skuffende begivenhed for de 20000 fremmødte tilskuere i Idrætsparken. Danskerne var ret overlegne og sejrede med 3-1, på bl.a. et mål af Frem-målkongen Pauli Jørgensen der da scorede sit 27. mål i 24 landskampe. Det stod klart for fodboldfolket, at skotsk amatørfodbold ikke havde en standard der på nogen måde kunne sammenlignes med de gode gamle Queen’s Park dage.
Der gik 19 år før det danske landshold blev konfronteret med Skotlands bedste. Danmark kunne på det tidspunkt have stillet med et ægte verdensklasse-landshold, hvis ellers DBU havde benyttet de professionelle. Men et kraftigt åreladt landshold gjorde nu alligevel en fin figur i to venskabskampe mod skotterne i 1951 og 52. Først sejrede briterne med 3-1 på Hampden Park og året efter med 2-1 i Idrætsparken. Et mål af Poul ”Rassi” Rasmussen var ikke langt fra at skaffe danskerne uafgjort i det sidstnævnte opgør. Skotland mødte frem med en stribe spillere, der siden har opnået legendestatus derovre. Bl.a. angriberne Billy Steel, Bobby Johnstone, Lawrie Reilly og ikke mindst Liverpool-stjernen Billy Liddell.
I årene 1970 til 1975 mødtes de to landshold hele 6 gange i kvalifikationsopgør til EM og VM. Danmark lykkedes kun med at vinde én gang. Det var i juni 1971, hvor Ulrik le Fevre løb grundigt rundt med et tungt skotsk ”skovhugger-forsvar”. Finn Laudrup sikrede sejren med et smukt mål. Året efter spillede skotterne så brutalt i Glasgow, at selv anfører Henning Munk Jensen var rystet. Der skulle ellers en del til…
I 1975 fejrede de skotske spillere deres 1-0-sejr i Idrætsparken med en særdeles våd bytur i det københavnske natteliv. En kombination af A- og U-landsholdsspillere raserede totalt Diskoteque Bonaparte og politiet måtte sætte en stopper for udskejelserne. De skotske ledere var rasende, og anføreren Billy Bremner fik både en kæberasler der sendte ham i gulvet (af landsholdets holdleder), og en livstidskarantæne af fodboldforbundet, der også udelukkede de fire Aberdeenspillere, Arthur Graham, Mark McCluskey, Joe Harper og Willie Young for bestandigt. Bremner havde ikke direkte deltaget i balladen, men heller ikke forsøgt at standse den. Willie Young, der siden optrådte for Tottenham, Arsenal og Nottingham Forest, havde initieret en vild bersærkergang med slagsmål og hærværk.
Skotland havde ellers i 1970’erne et kanonstærkt landshold, der ved VM i 1974 lige præcis ikke kvalificerede sig fra den indledende pulje, på trods af at man var ubesejret. The Tartan Boys havde Brasilien grundigt nedpresset, men måtte nøjes med 0-0. Fire år senere stillede skotterne et stjernebesat mandskab ved VM i Argentina, men floppede fuldkommen mod Peru og Iran, og røg ud af det indledende gruppespil, trods en flot 3-2-sejr over Hollands senere VM-sølvvindere.
Det gik mere fredeligt for sig, da Sepp Pionteks “Dynamitdrenge” mødte Skotland i den første puljekamp ved VM i 1986 i Nezahualcoyotl. Danskerne sejrede i en lidt trist kamp uden de store chancer med 1-0 på et mål af Preben Elkjær. Fra det opgør husker man nok især at Klaus Berggreen på kontant facon stoppede skotternes bedste spiller, ”Bonnie Prince” Charlie Nicholas i et farligt angreb, hvilket desværre afstedkom en skade til Nicholas.
Siden Mexico-kampen har Danmark og Skotland spillet 6 venskabskampe og 2 kvalifikationsopgør mod hinanden. Danskerne har vundet de 5, men skotterne 3 ud af de seneste 4; i 2011, 16 og 21.
Hård kamp i vente
I fredagens VM-kvalifikationsdyst er Danmark på forhånd favoritter. Styrkeforskellen mellem de to hold illustreres ved at hjemmeholdet er nummer 21 på FIFA’s verdensrangliste, mens gæsterne er på en 47. plads.
Skotland imponerede ikke i UEFA Nations League i 2024-25, men man fornemmer alligevel, at Steve Clarkes nuværende trup rummer mange kvaliteter. Defensiven har stor rutine med folk som Andy Robertson fra Liverpool, Celtics Kieran Tierney og Hibernianspilleren Grant Hanley. Den helt store altdominerende profil på det skotske hold er dog midtbanemanden Scott McTominay, der i sidste sæson havde voldsom succes i Napoli. Den syditalienske storklub har nu også den tidligere Brightonspiller Billy Gilmour i truppen (foruden selvfølgelig danske Rasmus Højlund).
Talentfulde Ben Doak fra Bournemouth og den benhårde Aston Villa fighter, John McGinn, kan også give danskerne problemer.
Angrebet har ikke samme kaliber, og på målmandsposten er veteranerne Craig Gordon og David Marshall nu afløst af 29-årige Angus Gunn, der til daglig er andenkeeper i Nottingham Forest. Den nybagte Esbjergmålmand, Robbie McCrorie, er ikke i truppen.
Brian Riemer står over for sin hidtil vigtigste opgave i det mest profilerede trænerjob i dansk fodbold. Det bliver langt fra nemt.
Der har gennem nogen tid været stor debat om Kasper Schmeichels position som ankermand. Den diskussion må være skudt til hjørne, for alternativerne Filip Jörgensen og Mads Hermansen har ikke fået nogen gnidningsfri start på sæsonen. Så Schmeichel får utvivlsomt mulighed for at forøge sine foreløbig 114 landskampe.
Brian Riemer har tilsyneladende lagt sig fast på at køre med et fire-mands forsvar, hvor det må forventes, at Patrick Dorgu Rasmus Nissen Kristensen og Joakim Mæhle skal konkurrere om de to backpladser (Mæhle kan anvendes i begge sider). I centerforsvaret har Danmark, med Andreas Christensens længe ventede comeback, fået flere strenge at spille på.
Jeg så meget gerne en midtbane med den formstærke komet, Victor Froholdt, sammen med Morten Hjulmand centralt. Pierre-Emile Højbjerg kan dermed frigøres til det høje forchecking, som han er så dygtig til. Mikkel Damsgaard og Albert Grønbæk (eller måske Anders Dreyer) kommer sandsynligvis til at komplementere midtbanen offensivt, i Gustav Isaksens skadesfravær.
I angrebet er der skarp konkurrence, men jeg ville afgjort tage Mika Biereth frem for Rasmus Højlund og Kasper Dolberg. De to sidstnævnte har netop været igennem turbulente klubskifter, og jeg holder med Thomas Gravesen, der for nylig udtalte, at Biereth er ”langt foran” de andre.
Det bliver vanvittig vigtigt at komme godt fra start i kvalifikationsgruppen, så vi må forvente en hård dyst, hvor der vil blive givet og taget med fynd og klem. Danmark har det bedste hold, og det bliver forhåbentlig udslagsgivende.
