The perfect guide to the casino

VM for klubhold bliver med historiens største pengepræmie

Når sommerens VM for klubhold løber af stablen i USA, bliver det med historiens største præmiepulje for en fodboldturnering.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har afsat én milliard dollar – svarende til 6,9 milliarder kroner – til fordeling mellem de 32 deltagende klubber, rapporterer nyhedsbureauet dpa.

Den kommende turnering har dog mødt kritik fra både spillere og fodboldledere, der mener, at en allerede tætpakket kampkalender nu presses yderligere. Klub-VM bliver for første gang afholdt over en hel måned i juni og juli – en periode, hvor spillerne normalt har sommerpause i de store nationale ligaer. Hidtil har turneringen været afviklet over få dage i december.

Blandt de europæiske deltagere er storklubber som Real Madrid, Bayern München, Paris Saint-Germain, Inter, Juventus, Manchester City, Chelsea og Atlético Madrid. Fra USA har Seattle Sounders og Inter Miami – med superstjernen Lionel Messi – kvalificeret sig. Ifølge Reuters åbner Messi og Inter Miami turneringen mod egyptiske Al-Ahly den 14. juni.

Bag den omfattende udvidelse af turneringen står Fifa-præsident Gianni Infantino, der i flere år har arbejdet for et større Klub-VM. Han har tidligere også fået gennemført en udvidelse af landsholdenes VM, hvilket betyder, at 48 lande deltager i slutrunden i 2026 i stedet for de nuværende 32.

De globale tv-rettigheder til sommerens Klub-VM er blevet sikret af streamingtjenesten DAZN, der sender samtlige 63 kampe. Aftalen med Fifa blev indgået i december.

Det er endnu uvist, hvordan de rekordstore præmiepengene fordeles mellem klubberne, men turneringen sparkes i gang 14. juni, mens finalen spilles 13. juli.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365