Den brasilianske superstjerne har ingen intentioner om at forlade den spanske hovedstad.
Vinicius Junior er en af de absolut største profiler i Real Madrid, og selvom han i den seneste sæson stod lidt i skyggen af Kylian Mbappé, så har han absolut ingen intentioner om at forlade Los Blancos.
Det fortæller han i et interview med Marca.
– Jeg håber, jeg kan blive her i mange år. Jeg har altid sagt, at det er klubben i mit liv. Jeg er meget glad for alt – træneren og hele staben – og jeg håber, jeg kan blive her.
– Jeg har to år tilbage af min kontrakt. Jeg har altid sagt, at jeg skal blive her hele min karriere og skrive en stor historie med dette hold, udtaler Vinicius ifølge Marca.
24-årige Vinicius Junior noterede sig i den seneste sæson for 11 mål og 8 oplæg i 30 La Liga-kampe samt 8 mål og 2 oplæg i 12 Champions League-optrædener.