Marcelino er ikke i tvivl om, at Villareal er et bedre hold end FC København.
Onsdag aften er der et bundbrag på menuen i Champions League, når Villareal tager imod FC København hjemme på Estadio de la Cerámica.
Men selvom løverne fra hovedstaden har skrabet tre point mere sammen end Villareal, så får det altså ikke spaniernes træner til at ryste i bukserne.
Marcelino er nemlig ikke i tvivl om, at Villareal er stærkere end FC København, hvis de spiller op til deres niveau.
– Hvis vi spiller op til vores bedste, er vi et bedre hold end København, men det betyder ikke, at vi allerede har vundet, før kampen overhovedet starter.
– Vi vinder, hvis vi spiller på et højt niveau, vores bedste niveau. Vi vinder, hvis vi er effektive i begge straffesparksfelter, især i vores eget ved ikke at lukke mål ind. Kliniske afslutninger er nødvendige og afgørende for at opnå sejre.
– Vi håber, at vi spiller op til vores bedste, og vi bevarer fatningen mod København, så vi kan få sæsonens første sejr i Champions League. Det har vi brug for, og spillerne fortjener det, siger Marcelino på pressemødet inden kampen ifølge UEFA.