Manchester City bliver engelske mestre, hvis man skal tro betting-giganten Paddy Power.
De har nemlig allerede udbetalt gevinsterne til alle dem der har placeret penge på Manchester City som engelske mestre.
Manchester City fører Premier League med 8 points ned til Manchester United, men alligevel er bookmakeren altså sikker på at “The Sky-blues” løber med titlen.
Det kan dog blive rigtig dyrt for bookmakeren, hvis det ender med, at City ikke vinder mesterskabet i England. Paddy Power fortæller nemlig, at de tabte omkring 10 millioner kroner, dengang de på forhånd udbetalte gevinsterne på, at Hillary Clinton ville blive præsident.