Tilskuerne fik i den grad nogen for pengene i aftenens Premier League-brag.
Der var lagt i kakkelovnen til et spændende opgør, da Tottenham søndag aften tog imod Chelsea, og som forventningsfuld fodboldfan blev man bestemt ikke skuffet.
Der var nemlig drama, mål og god underholdning fra start til slut, og allerede efter fem minutters spil blev kampens første mål scoret, da Solanke sendte bolden i kassen.
Bare seks minutter senere udbyggede Kulusevski føringen til 2-0, og så stod Chelsea altså over for en svær opgave.
Efter 17 minutters spil reducerede Jadon Sancho til 1-2 med et flot solomål, og i anden halvleg overtog The Blues for alvor spillet.
Efter 61 minutters spil udlignede Cole Palmer til 2-2 på et straffespark, og blot syv minutter senere bragte Enzo Fernandez gæsterne i front med 3-2.
Man havde heller ikke set det sidste til Palmer, for i det 84′ minut scorede han endnu engang fra 11-meter-pletten, og selvom det lykkedes for Son at reducere til 3-4 i overtiden, så endte Chelsea altså med at vinde det dramatiske opgør med 4-3.