Liverpool havde nærmest pakket Southampton sammen i første halvleg på St. Mary’s, men hjemmeholdet steppede op og hentede alle tre point efter en vild slutspurt. Saido Mané blev dobbelt målscorer, mens også Graziano Pelle nettede.
Southampton og Liverpool krydsede søndag eftermiddag klinger i Premier League, og gæsterne fra Liverpool fik en god start på kampen, da de allerede efter 22 minutter var foran med 2-0 på mål af Philippe Coutinho og Daniel Sturridge.
Hjemmeholdet fik muligheden for at reducere fire minutter inde i anden halvleg, men Saido Mane brændte på et straffespark. Kantspilleren fik dog taget revanche. Efter 64 minutter sikrede han nemlig reduceringen til 1-2.
Med syv minutter til slutfløjt faldt udligningen også. Shane Long assisterede Graziano Pelle, der satte bolden ind bag Simon Mignolet. Southampton var dog ikke færdige. Fire minutter før tid scorede Saido Mane igen, og så vandt Southampton med 3-2.
Mest læste på footy.dk
1. PSG-stjernes kæreste: Jeg har ikke en perfekt krop
2. Ti spillere, der har potentiale til at vinde Ballon d’Or
3. Liverpools fans i eksatse: Føler sig sikre på at få Götze
4. Firmino skadet – brasiliansk landstræner udtager denne spiller i stedet
5. Før lokalbrag: van Gaal har allerede undskyldningen klar