Det går hurtigt den ene eller anden vej i fodboldens verden. Det kan Fabio Coentrao skrive under på.
Tilbage i 2011 var den bare 23-årige portugiser en stjerne på vej mod den helt store karriere. Efter fire år i Benfica slog Real Madrid til og hentede Coentrao i en større handel, hvor man også udstyrede ham med en lang kontrakt. Men selvom det blev til over 100 kampe for kongeklubben, blev det aldrig helt en handel som nogle af parterne var helt tilfredse med. I stedet rykkede han tilbage til Portugal permanent i 2018, inden han stoppede karriere i en alder af 33 år.
Læs også: Tre år siden: Zorniger i stort skænderi med sin egen spiller efter nedtur
Til spanske AS har Fabio Coentrao dog meldt ud, at alt er godt, selvom fodboldstøvlerne er lagt på hylden. Coentrao er født i en portugisisk fiskerby, og derfor har han også valgt at blive fuldtidsfisker. Noget som han sætter stor pris på.
– Jeg er kommet her siden, jeg blev født. Min far havde en båd og var fisker. Jeg var tit ude med ham, og jeg elskede det. Når jeg havde tid eller ferie, kom jeg altid her, når jeg kunne. Mit liv var havet. Havet og fiskeri. Jeg vidste selvfølgelig, at fodbolden ville ende en dag, og at jeg skulle have en ny retning i livet. Min lykke er denne båd, og det er det liv, jeg vil leve, udtaler han til AS.
Læs også: Er kæmpe FCK-talent på vej væk? Dortmund, Ajax, Leipzig og Juventus holder øje
Læs også: For tredje kamp i streg: Ustoppelig Lindstrøm gør det igen
På nuværende tidspunkt ejer han tre både, men har ambitioner om, at det i fremtiden skal blive til mindst 10. Han vil samtidig gøre op med de fordomme, der er om at være fisker ved at lokke de yngre generationer til.
I fodboldkarrieren nåede Fabio Coentrao blandt andet at vinde to Champions League-titler, to spanske mesterskaber samt et portugisisk mesterskab. Det blev også til over 50 landskampe for Portugal.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE VIDEOEN ØVERST OPPE:
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Drømmen lever for Christian Eriksen
Læs også: Brøndby-fans samler flere hundrede tusinder kroner ind til Red Barnet efter helt særlig auktion