Endnu er det i skrivende stund kun det hollandske medie Voetball International, der officielt har sendt Rafael van der Vaart til FC Midtjylland og Superligaen. En to-årig kontrakt skulle angiveligt være mundtligt indgået. En handel, som er skubbet i gang af, at kæresten, Estavana Polman, allerede spiller håndbold i Esbjerg.
Det er sikkert og vist, at en eventuel tilknytning af den tidligere hollandske landsholdsspiller ville generere en hel del hype omkring både manden selv og vel også hans (formodentlig) næste klub. Men det er lige så sikkert og vist, at de ellers normalt så sindige midtjyder løber en enorm risiko ved at tilknytte ham.
I første omgang er der hans ageren udenfor banen: Rafael van der Vaart er en stjerne på godt og ondt. Sådan en, der optræder i de kulørte blade. Nogen gange efter eget valg, andre gange ufrivilligt.
Hans ægteskab med den yndige undertøjsmodel Sylvie Meis endte med en velplaceret lige højre i smasken på den stakkels kvinde nytårsaften 2013. Derudover har han i bedste Donald Trup-stil for vane at lægge sig ud med alt og alle. Fra en ung Zlatan Ibrahimovic (!) i Ajax til Harry Redknapp i Tottenham. En tendens til at tale (og agere) før han tænker synes at være diagnosen fra lommepsykologen…
Karrieren er på vej ned ad bakke
Dernæst er der hans efterhånden brogede karriere. Efter en ungdomskarriere, hvor pilen pegede lodret opad, er snakken nu afløst af en snigende tanke om, at den 33-årige mand med hollandsk far og spansk mor er ved at nærme sig prædikatet ”ringvrag”.
Starten i Ajax var en bragende succes. Ligeså den første periode i HSV. En drømmekontrakt i Real Madrid fulgte. Men her begyndte problemerne. Van der Vaart fik begrænset spilletid. Perioden i Tottenham var godkendt. Fansene elskede ham for engagementet, og han præsterede fint på højeste niveau, da Spurs spillede i Champions League i 2010/11.
Men hans niveau dalede, og anden periode i HSV var til tider regulært pinlig. Engagementet, spilforståelsen og især hurtigheden var ved at forsvinde. Den traditionsrige Bundesliga-”dino” var millimeter fra at rykke ned, og van der Vaart virkede ugidelig og overmatchet i adskillige af kampene i sin sidste tid i klubben.
I sidste sæson var han en et regulært flop i en ellers meget middelmådig udgave af Betis Sevilla. Skader og manglende niveau betød, at han kun nåede at spille syv kampe for klubben.
Til sidst er der så mandens spillemæssige kvaliteter. Og det er her, at FC Midtjylland for alvor løber en risiko. For udefra set passer han nemlig slet ikke ind i den nye udgave af de danske mestre anno 2015.
For det første spiller jyderne med højt pres. Det gider van der Vaart ikke deltage i. Han er en luksusspiller, der skal have bolden forærende. Så hans position eksisterer ganske enkelt ikke i Jes Thorups koncept. Måske skal han være en super-sub, som kommer ind, når man har vundet og skal holde på bolden? Det er mange penge at hælde lønkroner i en spiller, som kun har den begrænsede evne.
Man skal huske på, at han ragede uklar med både den daværende hollandske landstræner Bert van Marwijk og Harry Redknapp i Tottenham, da han ikke ville spille den anviste plads på holdet. For eksempel som Christian Eriksen, der er mere end dygtig til at skære ind i banen fra venstre side. Den slags gør van der Vaart ikke. Han er 10’er bag den fremskudte angriber. Punktum. I HSV prøvede man at bruge ham som 6’er på den defensive midtbane. Det var ingen succes…
Den positive side af sagen er, at man får en spiller, som stadig har et formidabelt blik for spillet. Han kan lægge en dybdeaflevering, der skærer igennem modstanderens forsvar som en varm kniv igennem blødt smør. Og som sagt er han en spiller, der er glimrende til at holde på bolden. Derudover skal man ikke undervurdere hans store erfaring. Den kan vise sig værdifuld, eksempelvis i de tætte kampe i Europa League, under forudsætning af, at klubben når så langt.
Rafael van der Vaarts niveau er absolut faldet betragteligt de senere år af hans karriere. Men om det stadig er godt nok til Superligaen må komme an på en prøve, hvis den spektakulære handel går igennem.
Af Henrik Hvillum
