Brøndbys helt store stjerne har kun rosende ord til overs for Filip Bundgaard.
Brøndby IF kunne på transfervinduets sidste dag smide lidt af en transferbombe, da det lykkedes dem at få fingrene i den nu tidligere Randers FC-profil, Filip Bundgaard, som man betalte i omegnen af 22,5 millioner kroner for.
Den nye Brøndby-spiller er kun 19 år gammel, men står allerede noteret for adskillige Superliga-kampe, og ifølge Nicolai Vallys, så er det altså en kvalitetsspiller, som de blå-gule fra Vestegnen har købt.
Det fortæller han til Tipsbladet.
– Det er en kvalitetsspiller, der kommer til klubben, som kan gøre os bedre og skærpe konkurrencen. Det er dejligt. De gange, jeg har spillet mod ham, har han været irriterende, så jeg er glad for at spille på hold med ham, lyder det fra Vallys, der uddyber “irriterende”.
– Irriterende god! Det er en af dem, man gerne vil have på sit hold, slår Brøndby-stjernen fast.
Filip Bundgaard står i indeværende sæson noteret for fire mål og et enkelt oplæg i 17 3F Superliga-kampe. Han har skrevet kontrakt med Brøndby frem til sommeren 2028.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}