Ruben Amorim var en glad mand efter søndagens sejr over Liverpool.
Manchester United leverede søndag aften en flot præstation, da de slog rivalerne fra Liverpool med 2-1 på Anfield.
Derfor var Ruben Amorim selvsagt også en glad mand efter slutfløjt, hvor han sendte en stor tak til fansene, mens han også sendte en lille stikpille til medierne.
– Det var virkelig vigtigt for vores fans, som har kæmpet på det sidste.
– De havde det hårdt mod Grimsby. De havde det hårdt mod Brentford. I dag så de et helt andet hold.
– Det er kæmpe stort for os, og sejren er til dem.
– Det er ikke normalt. Det er svært at finde noget lignende.
– Der har været mange dårlige oplevelser, og fansene har altid støttet mig, selvom I (medierne, red) har sagt, jeg er væk inden jul.
– Det er ikke normalt, og jeg er heldig, vi har sådan nogle fans, fortæller Ruben Amorim ifølge The Standard.