Ambitionerne er store hos FCKs unge guldfugl, Roony Bardghji.
Roony Bardghji fik sin debut i FCK-trøjen som blot 16-årig, og siden da har den i dag 17-årige svensker fået et mindre gennembrud for løverne fra hovedstaden.
Det sikrede ham for nylig en plads på Goal.coms liste over de største fodboldtalenter i verden, og i den forbindelse satte han nogle ord på sine ambitioner for fremtiden i et interview med Expressen.
– Mit mål er at blive den bedste i verden og spille i de bedste klubber. Min drøm er at spille i de største klubber i de fem bedste ligaer.
– Det er selvfølgelig fedt at være på talentlisten, og det beviser, at jeg har gjort et eller andet rigtigt. Jeg gør, hvad jeg elsker – at spille fodbold.
– Jeg vil ikke sige, at det lægger ekstra pres på mig. Det giver mig bare en masse motivation. Jeg vil blive ved med at træne hårdt, så jeg kan opnå mine mål, fortæller Roony Bardghji.