Troels Bech var som altid munter og i godt humør, og Brøndbys sportsdirektør var ikke bleg for at tale om transfers i det kommende transfervindue.
Brøndby siger her til sommer farvel til Daniel Agger, Johan Elmander og Riza Durmisi og det er tre spillere der dels koster meget i løn og derudover bidrager med nogle spillemæssige kvaliteter. Troels Bech forsikrer derfor journalisterne at Brøndby vil forstærke sig med nye spillere i det kommende transfervindue:
– Jeg har planlagt et transfervindue og et lønbudget hvor der var plads til Daniel (Agger, red.). Men når han ikke er her, bruger vi midlerne på anden vis.
– Vi skal tilpasse vores budget, og det skal vi gøre over en længere periode. Hvis vi tilpasser budgettet her over det næste år, så vil det være en del af en tre-trins-trappe, og derfor er der også plads til fortsat at tilknytte dygtige og forsåvidt løntunge spillere.
Brøndby har allerede skaffet sig Gustaf Nilsson og Jonas Borring, og hvordan Brøndby ellers skal agere på transfermarkedet siger Bech:
– Årh, det kommer lidt an på hvor meget vi ellers skal sige farvel til (i transfervinduet, red.). Når jeg siger vi stadig har økonomi til at hente dygtige og løntunge spillere, er det også fordi vi ikke behøver at have ligeså mange spillere i truppen efter sommerferien. Vi kigger hen imod et forhåbentlig en ligeså god og måske bedre.
Troels Bech siger at Brøndby nok har garderet sig på venstrebacken,i form af Jesper Juelsgaard, hvilket så betyder at der nu kun er to spillere tilbage i midterforsvaret, hvis Juelsgaard altså skal spille venstreback i næste sæson:
– Ja, lige nu har vi Martin Albrechtsen og Mads Juul Andersen. Så der kommer formentlig til at komme en enkelt eller en håndfuld mere, slutter Troels Bech med et glimt i øjet.
Mest læste på footy.dk
1. Kunne ikke bruges i Brøndby – nu er han på vej til La Liga-klub efter mesterlig sæson
2. Officielt: Barcelona skriver med stjernespiller
3. Douglas Costa skadet – legende erstatter ham i Copa America-truppen
4. Bekræftet: Balotelli vender hjem
5. Medie: Mourinho har allerede hentet sin første forstærkning