De blå-gule fra Vestegnen er tilsyneladende ikke færdige på transfermarkedet denne sommer.
Brøndby IF har allerede haft gang i et travlt transfervindue denne sommer, hvor de både har vinket farvel til flere store profiler, mens der også er kommet nye navne den anden vej – senest den østrigske landsholdsangriber Michael Gregoritsch.
Meget tyder dog på, at Benjamin Schmedes og Brøndby ikke har lavet deres sidste handel denne sommer.
Ifølge bold.dk, så Brøndby IF nemlig interesseret i Paderborns 20-årige midtbanespiller, Santiago Castañeda.
De blå-gule fra Vestegnen får dog kamp til stregen om Santiago Castañedas underskrift, da klubber som Gladbach, Augsburg og Espanyol også meldes interesseret i den talentfulde amerikaner.
Den 191 centimeter høje Santiago Castañeda gør sig på den defensive midtbane, og hans nuværende aftale med Paderborn udløber i sommeren 2027.