Yuito Suzuki er efter alt at dømme snart fortid på Vestegnen.
Japanske Yuito Suzuki har været en stor profil for Brøndby IF de seneste par sæsoner, og allerede sidste sommer blev han sat i kraftig forbindelse med et skifte væk fra de blå-gule.
Det lykkedes dog Brøndby IF at beholde den japanske offensivspiller, men til sommer går de to parter efter alt at dømme hver til sit.
Ifølge Sky Sport i Tyskland, så er Brøndby nemlig blevet enige med Bundesliga-klubben Freiburg om en transfer, som sender Suzuki til den tyske klub for et beløb mellem 52-60 millioner danske kroner.
Yuito Suzuki har eftersigende allerede bestået det obligatoriske lægetjek, og det er derfor blot nogle få formaliteter der mangler før skiftet er officielt.