Mauricio Pochettino udtaler sig nu om de manglende transfers denne sommer for Tottenham.
Mauricio Pochettino og Tottenham har ikke hentet nye spillere ind denne sommer, og i et langt interview giver han Brexit og det nye stadion skylden.
– Klubben har vist, at den er modig. At bygge et nyt træningsanlæg, bygge et splinternyt “players lodge” (nye spillerfaciliteter med restaurant, eget spillerhotel og andet), bygge et nyt stadion, der koster £1bn, og ikke bare £400m, som det er foreslået andre steder. Tilmed er der Brexit, som har gjort det hele værre, da udgifterne nu bliver 30 % højere. Det er drama, og jeg føler med det engelske folk, skulle Pochettino have udtalt ifølge Independent.
– Derudover har klubben også være modige ved at beholde alle sine bedste spillere. Folk siger mange ting, men man burde måske sige “Tottenham hentede ikke nye spillere, men det er bedre at beholde sine bedste spillere.
– Vi er en klub, der er kendetegnet ved ikke bare at købe for at købe. Også selvom det er på mode overalt, og selvom vi måske var den eneste klub i Europa, der ikke hentede spillere. Det kan se skidt ud på grund af offentlighedens modtagelse og fodboldens historie, men det var vores beslutning – at beholde vores bedste spillere og hele truppen. Det er en modig beslutning.