The perfect guide to the casino

Top 10: Engelske fodboldspillere til fremtidens England

England har næsten altid haft utallige dygtige spillere, men har aldrig haft den helt store succes med landsholdet. Vi bringer her en Top 10, som kan være med de spillere, der i fremtiden skal sikre England ‘Honour and glory’.

10. Danny Welbeck – 24 år – Arsenal

Danny Welbeck har et rigtig højt topniveau, men har ditto et lavt bundniveau. Alligevel virker det som om, den hurtige angriber, har noget uforløst potentiale, som kan komme ham selv og England til gode.
9. Luke Shaw – 20 år – Manchester United

Luke Shaw er endelig ved at finde sin plads hos Manchester United, og i og med at han stadig kun er 20 år, kan han gå hen og blive en ligeså stor gevinst for det engelske landshold som Ashley Cole var det i mange år.

8. Daniel Sturridge – 25 år – Liverpool

Daniel Sturridge har vist prøver på hans store talent, især i forrige sæson sammen med Luis Suarez. Siden har skader ødelagt det for Sturridge, men vender han tilbage til topniveauet – er han uden tvivl én af Premier Leagues bedste angribere.

7. Ross Barkley- 21 år – Everton

Ross Barkley er en fantastisk midtbanespiller. Med hans bare 21 år, er der helt sikkert store muligheder for Barkley i fremtiden. Spændende bliver det at se hvilke klubber der melder sig på banen for at hente Barkley, for umiddelbart ser han ud til at have for stort potentiale til Everton kan holde på ham.

6. John Stones – 21 år – Everton

John Stones har hele pakken til at blive en fænomenal forsvarsspiller, som på det engelske landshold skal fylde Rio Ferdinands sko. Hurtigt, stærkt i hovedspillet og er dygtig til at læse spillet. Man forstår godt hvorfor Chelsea ønsker sig Stones.

5. Alex Oxlade-Chamberlain – 21 år – Arsenal

Endnu en kant-raket, som der så ofte har været på det engelske landshold. Oxlade-Chamberlain mangler at vise endnu mere af hans enorme potentiale, og så kan han blive en kæmpe gevinst for engelsk landsholdsfodbold.

4. Jack Wilshere – 23 år – Arsenal

Jack Wilshere er en gudsbenådet fodboldspiller, så længe han ikke skal i byen, ryge cigaretter eller er skadet. Kan komme til at danne en vanvittig midtbane sammen med Henderson og Barkley.

3. Jordan Henderson – 26 år – Liverpool

Jordan Henderson bliver bare bedre og bedre. Det bliver spændende at se ham i den kommende sæson som Liverpool-kaptajn, da det er store sko der skal fyldes ud efter Gerrard. Dygtig, og spændende at se om han kan blive endnu bedre.

2. Raheem Sterling – 20 år – Manchester City

Alt peger i den rigtige retning for Sterling. Nu bliver det spændende at se om hans udvikling fortsætter, som den har gjort i Liverpool, nærmest med samme hastighed som hans egen topfart! Kan blive uhyggeligt god, hvis han får noget mere styrke og målfarlighed!

1. Harry Kane – 22 år – Tottenham

Harry Kane spillede sig selv ind i alle englænderes fodboldbevidsthed i forgangne sæson. Kane virker bare til at blive bedre og bedre, og kan blive Englands nye Shearer, Owen eller Rooney hvis han beviser, at han ikke blot er en døgnflue.

Mest læste på footy.dk lige nu:

1. Afsløring: Chelsea-stjerne anklaget for affære med denne lækre model
2. Vildt: Tidligere Superliga-topscorer gjorde comeback for serieklub
3. Medie: Mourinho straffer nu Chelseas kvindelige fysioterapeut efter Swansea-kamp
4. Medie: Overraskende klub har lavet et uofficielt bud på Zlatan
5. Avis: FCK har allerede den næste Amartey klar

Skriv en kommentar

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365