Ikke mange har taget det forbudte skifte fra FCK til Brøndby eller omvendt. En af dem, der gjorde det uden at få lige så meget opmærksomhed er Anders Storskov.
Brian Laudrup, Carsten V. Jensen, Mark Strudal, Allan Nielsen, Peter Møller, Karim Zaza, Thomas Rytter, Kenneth Zohore, Stephan Andersen og senest Kamil Wilczek. Det er nogle af de navne, der har optrådt for både FC København og Brøndby og altså på et tidspunkt i deres karriere har taget det forbudte skifte. Et klubskifte som altid modtager stor opmærksomhed. Især hvis man har været en profil i en af klubberne inden skiftet.
Læs også: Brøndby-spiller har kontraktudløb i 2023: Nu sættes han i forbindelse med Fenerbahce
Læs også: Brøndby-profil om FCK-skifte: ‘Var min værste beslutning’
En af dem, som har taget skiftet bag kulissen er den nuværende fysiske træner i Brøndby, Anders Storskov. Efter 20 år i FC København, hvor han har været med til at vinde 12 mesterskaber og seks pokaltitler, blev Storskov fyret i FCK i 2020, da man ville ændre på træningsmetodikken.
I 2021 startede han i Brøndby som konsulent og endte efterfølgende med at blive ansat som fysisk træner.
Læs også: Iskoldt: Radosevic smider én Brøndby-spiller på vanvittigt All Star-hold
Læs også: Tidligere stortalent om tiden i Superligaen: ‘Jeg mistede lysten til fodbold’
Den beslutning var ikke svær for Storskov, der dog skulle høre på lidt fra sine fire børn, der alle holder med FC København. Noget tyder dog på, at de 20 år i FCK ikke har gjort, at han stadig er FCK-fan.
– Ja, det gav lige lidt familiære skærmydsler med mine fire børn. Men det hygger vi os med. Vi er ikke helt enige om, hvem vi skal holde med, men så husker jeg dem lige på, hvem der er mester lige nu, fortæller Storskov til Ekstra Bladet.
Anders Storskov skulle heller ikke bruge lang tid i Brøndby, før han igen kunne kalde sig dansk mester. Nu dog i en anden trøje end den hvide og blå, men det gjorde ikke noget ved mesterskabets betydning. Tværtimod, gjorde det oplevelsen større.
– Jeg var glad og lykkelig som aldrig før. Det var meget nemt at være en del af den enorme glæde, jeg oplevede i Brøndby, fordi det var så længe siden, man senest havde vundet mesterskabet. Faktisk kan jeg godt sammenligne mesterskabet med Brøndby med mit første mesterskab i FCK 2001 med Roy Hodgson, fortæller han til samme medie.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE VIDEOEN ØVERST OPPE:
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Den perfekt guide til casino
Læs også: Nicklas Bendtner sælger sin villa i Hørsholm – Så absurd høj er prisen
Læs også: VM-lodtrækning: Her er alle grupperne
Læs også: Eksperternes bud: Her kan Eriksen spille i næste sæson