Den tidligere FC København-stjerne Rurik Gislason flirter med et klubskifte, fordi han blot er marginalspiller i Nürnberg.
Rurik Gislason har i mange år været en stor profil i Superligaen, hvor han har spillet for Viborg, OB og FC København.
Læs også: Dansk landsholdsstjerne afslører: Jeg var tæt på at skifte til Real Madrid
Siden 2015 har han dog tørnet ud for FC Nürnberg, hvor han dog er dumpet langt ned i hierakiet, så han nu er marginalspiller.
Det får ham til at overveje fremtiden.
– Jeg er nødt til at tænke på min karriere, og som situationen er lige nu, synes jeg at være temmelig langt væk fra spilletid. Så jeg overvejer et klubskifte, siger Rurik Gislason til Fotbolti.net.
Rurik Gislason har kontraktudløb til sommer, hvorfor han kan hentes for småpenge. Til januar kan han skrive forhåndskontrakt.