Robert Mudrazija blev aldrig en succes i FC København, men efter en forrygende sæson i Kroatien sikrer han sig nu et drømmeskifte til Dinamo Zagreb.
FCK investerede i 2019 knap 20 millioner kroner i den kroatiske midtbanespiller, men skader og manglende præstationer gjorde, at han aldrig slog igennem i Parken. Efter 29 kampe forlod han klubben, og de følgende år var karrieren præget af skuffelser.
Læs også: Chelsea-talent imponeret: “Atmosfæren i Parken var surrealistisk”
I denne sæson har Mudrazija dog imponeret stort for NK Lokomotiva, hvor han har scoret hele 12 mål i 22 ligakampe – som central midtbanespiller. Den form har nu sikret ham et skifte til Dinamo Zagreb, hvor han vender hjem til sin barndomsklub.
Sportsdirektør i NK Lokomotiva, Bozidar Sikic, bekræfter, at aftalen er tæt på at falde på plads. Kroatiske medier vurderer, at prisen for Mudrazija ligger omkring tre millioner kroner.