Ifølge Thomas Graversen, så er det intet mindre end en katastrofe, at flere af Danmarks angribere har scoringskrise på landsholdet.
Kigger man på de danske angribers CV, så er der bestemt ikke noget at komme efter. Her står der nemlig storklubber som Manchester United, RB Leipzig og Anderlecht.
På landsholdet er det dog ikke mange mål, der kommer fra Danmarks frontløbere, og det er en katastrofe, mener den tidligere landsholdsprofil og nuværende fodboldekspert, Thomas Graversen.
Det fortæller han i Viaplay Sport News.
– Det er en katastrofe. Det er en katastrofe, når man kigger rundt på de andre store hold, og hvad det er, der gør det for dem. Jeg sad og så England spille, hvor Harry Kane steppede op og scorede, jeg så Norge, hvor Haaland scorede sine mål.
– Så for mig er det en katastrofe, at vi ikke har en ni’er der scorer mål. Selvfølgelig skal de bakkes op af træneren, men det er spillere, der har utroligt svært ved at score mål på det danske landshold. Grunden er den måde, vi spiller dem på. Det får ikke ret mange chancer, og vi kræver ufatteligt meget af dem defensivt.
– Når man vil have dem til at score mål, så skal de serviceres på en helt anden måde, end det der bliver gjort i øjeblikket. Vi kreerer ikke nok chancer til dem i øjeblikket, og det gør, at de bliver totalt uskarpe, når de spiller på det danske landshold, siger Thomas Gravesen.