Erik ten Hag rettede skarp kritik af Sky Sports-eksperten Jamie Redknapp efter søndagens kamp mod Crystal Palace.
Manchester United leverede lørdag aften en skuffende indsats, da de måtte nøjes med et 0-0 resultat mod Crystal Palace.
Til opgøret måtte Marcus Rashford se med fra bænken i store dele af opgøret, da han var vraget til startopstillingen, og det havde inden kampstart fået flere eksperter til at stille spørgsmålstegn ved Rashford og Ten Hags forhold – heriblandt Sky Sports-eksperten Jamie Redknapp.
Efter slutfløjt lagde Erik ten Hag ikke skjul på, at han var stærkt utilfreds med disse spekulationer.
– Jeg har allerede hørt spekulationer fra eksperter. Det er vanvittigt.
– Som person er man ikke okay, når man kommer med sådanne spekulationer, når man ikke ved det.
– Det var bare rotation. Jeg er meget tilfreds med Marcus i alt, hvad han gør, siger Erik ten Hag ifølge ESPN.