Peter Graulund mener, at diskussionen om det tiltagende antal af unge trænere i 3F Superligaen har taget overhånd.
Der bliver sat spørgsmålstegn ved Frederik Birks fremtid i Brøndby IF, efter en turbulent start på den nye sæson, hvor især de europæiske præstationer har været alt andet end imponerende.
Det har også medført en hård retorik, når snakken er faldet på Frederik Birk, og det forstår den tidligere Superliga-angriber Peter Grauland ikke noget af.
– Jeg synes, det er et godt spørgsmål, men i stedet for at skulle svare ja eller nej, så vil jeg sige, at der er alt for lidt respekt omkring de her unge trænere, der er i Superligaen, siger han i programmet Tirsdagstrænerne på TV 2 Play og uddyber:
– Den diskussion var der aldrig, da Michael Laudrup stod i Brøndby, eller Ståle Solbakken inde i FCK. Jeg synes helt generelt, at der er for mange spørgsmålstegn omkring det her. Så mit svar er, at jeg tror da på, at han sagtens kan stå i spidsen, lyder det fra Peter Grauland.