En af sommerens helt store transfersagaer ser ud til at nærme sig sin afslutning.
Rasmus Højlund er i det meste af sommerens transfervindue blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte væk fra Manchester United, hvor han er uønsket efter de røde djævles køb af Benjamin Sesko.
Og nu ligner det efterhånden, at Rasmus Højlund har fodboldfremtiden på plads.
Ifølge Gazzetta dello Sport, så skifter den danske angriber nemlig efter alt at dømme til Serie A-klubben Napoli, som skal betalte 37,5 millioner kroner for at låne Rasmus Højlund.
Derudover har de sikret sig en købsoption på 300 millioner kroner, som de kan gøre brug af, hvis de ønsker at gøre aftalen permanent.
Napoli forpligter sig endvidere til at købe Rasmus Højlund, såfremt visse betingelser bliver opfyldt i løbet af hans tid i klubben, såsom et bestemt antal kampe og kvalifikation til Champions League.
Og hvis man troede, at Rasmus Højlunds skifte til italienske fodbold ville medføre en lønnedgang, så kan man godt tro om igen.
Førnævnte medie oplyser nemlig også, at Rasmus Højlund kan se frem til en årsløn på 37,5 millioner kroner efter skat, hvilket dermed er en markant forbedring af hans nuværende løn i Manchester United, hvor han scorer 37,5 millioner kroner før skat.