De tyske storklubber Borussia Dortmund og RB Leipzig er begge interesserede i den tidligere Brøndby-stjerne, Jesper Lindstrøm. Det skriver BILD.
Jesper Lindstrøm har været en kæmpe profil for Eintract Frankfurt siden, at de hentede ham i Brøndby sidste sommer. Han er nærmest på rekordtid blevet en profil for den tyske klub, men nu kan han være på vej videre.
Jobbe har fået en fantastisk start på denne sæson med masser af mål og assists, og det har fået flere store klubber til at kigge nærmere på danskeren, heriblandt engelske Arsenal.
LÆS MERE: Arsenal jagter danske Lindstrøm
Men der er også interesse for Lindstrøm fra hans nuværende hjemland. Det kan avisen BILD fortælle. Avisen afslører i dag, at RB Leipzig og Borussia Dortmund begge har Lindstrøm som et af deres allerstørste transfermål i øjeblikket.
Avisen mener ydermere at vide, at den danske landsholdsspiller koster cirka 30 millioner euro.