Bashkim Kadrii er på vej til AaB, og Allan Gaarde bekræfter, at man gerne vil have FC København-reserven.
FC Københavns Bashkim Kadrii er vendt tilbage til løverne denne sommer efter et lejeophold i Randers FC, men han har ikke udsigt til spilletid.
Læs også: Lokalmedie: Pierre-Emile Højbjerg på vej mod vildt skifte
Derfor er den hårdtskydende angriber på vej videre, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil AaB slå kløerne i ham.
Allan Gaarde bekræfter interessen.
– Bashkim er en dygtig spiller, som ville pynte på mange Superliga-hold. Det er der nok mange FCK’ere, der ville. En spiller af hans kaliber er altid interessant for AaB, men jeg har ingen kommentarer til, om han er et realistisk emne, sagde sportsdirektøren til avisen efter 1-0-sejren over Vendsyssel.
Læs også: Nicklas Bendtner er færdig i Rosenborg
Ståle Solbakken vil angiveligt ikke sælge sin reserve med det samme, da han gerne vil se, om en udenlandsk klub vil afsende et lukrativt tilbud.